in

Vinen til Dig Der er Træt af Chardonnay

Der er mange ting her i livet, som vi godt kan sætte pris på, uden at være helt fanatiske. Det gælder i særdeleshed vin, som stort set alle danskere har et positivt forhold til. Der er selvfølgeligt nogen mennesker, der tager vin meget seriøst, og har det som deres primære hobby. De kan fortælle lange historier om de forskellige årgange af vin, og bruger lang tid på at genkende de forskellige smagsnuancer og så videre. Jeg har intet imod folk, der går op i vin og vinsmagning: jeg synes det er fantastisk. Det er da kun dejligt, at folk har en hobby – og vin virker som en sjov en af slagsen! Jeg mener blot man bør huske på, at man sagtens kan få stor nydelse ud af et glas vin, uden at gøre vin til centrum for ens liv. Alle kan nyde et godt glas vin: også selvom de ikke kender noget til de bedste årgange, eller kan genkende smagen af jordbund i en rødvin.

Der er dog ét problem ved at være en vinelsker, der ikke bruger en masse tid på at studere vin. Der er nemlig rigtigt mange forskellige vine at skulle vælge imellem, og der er ofte meget stor forskel på dem. De fleste har nok prøvet at smage en vin, som de absolut ikke kunne lide. Vi har alle forskellige præferencer, og kan derfor let risikere, at en vin er for tør eller for sød til vores smag.

Hvis man havde vin som hobby, så ville man med tiden lære, hvad man skal gå efter. Man får en dybdegående forståelse for sin egen smag, og kender samtidig nok til de forskellige vine til, at kunne identificere dem man sikkert vil foretrække. De har altså let ved at finde frem til gode vine.

For os andre er det ofte en eksperimenterende proces. Vi køber nogen vine der ser lovende ud, og ikke koster alt for meget, og håber så vi kan lide dem. Med tiden finder vi et par mærker eller typer, som vi rigtigt godt kan lide. Hver gang vi har lyst til et godt glas vin, så køber vi altså bare en flaske af den vin, vi allerede ved, at vi godt kan lide.

Problemet er bare, at det godt kan blive kedeligt at drikke den samme slags vin hele tiden. Vi har dog samtidig ikke rigtigt lys til, at skulle satse på helt tilfældige flasker vin. Så hvad gør vi? Svaret er simpelt: du spørger en af vin-nørderne. Hvis du fortæller dem navnet på din favorit-vin, så kan de med sikkerhed pege dig i retning af andre vine, du også vil elske.

Lad os eksempelvis sige, at du længe har elsket Chardonnay. På det seneste er du dog blevet træt af altid at drikke den samme vin, og du vil gerne prøvet noget nyt. Hvis det er tilfældet, så vil enhver vinkender foreslå dig at prøve en god flaske sauvignon blanc. Den er nemlig et oplagt alternativ til den klassiske Chardonnay: den har en lignende karakter, men er tilpas anderledes til, at give et friskt pust.

Fyr op under din indre viking

Kosttilskud til din træning